Transport:

Bil:

Der er ca. 420 km fra den danske grænse til lejligheden i Berlin. Fra Aarhus er køretiden uden pauser ca. 5½ time.
Det meste af Berlin er omfattet af en miljøzone, så du skal sørge for at få købt et miljømærkat før du kører ind i byen og din mærkat skal være grøn. miljømærkat
Den letteste måde at få miljømærkatet på er gennem FDMs salgs- og medlemsservice i Danmark.

Tog:

DSB har orange billetter til Berlin fra 349 kr incl. pladsbillet, de kan købes på nettet 2 måneder før rejsen. Med S-bahn kommer man nemt videre fra Hauptbahnhof til lejligheden. Der er direkte forbindelse fra Aarhus hverdag kl 7.56 med ankomst i Berlin 6½ time senere.

Fly:

Der er flere ruter til Berlin, bl.a. flyver Norwegian dertil fra Aalborg.

Bus:

Abildskou kører fra Aarhus - Vejle - Kolding - Flensburg via Neumünster til Berlin. Turen fra Aarhus til Berlin tager ca. 8½ time med indlagt frokostpause.
Bussen kører til "Berlin ZOB" (Berlins Omnibus station) der ligger ved S-bahn stationen Messe Nord/ICC og U-Bahn Kaiserdamm.

Prisen er (pr. 12/5-2012) 525 kr (enkeltbillet) og 930 kr (retur).

U-bahn & S-bahn:

Det er nemt at komme rundt i Berlin med U-bahn og S-bahn. Og fra stationen Bismarcksstrasse er der adgang til både linie U2 (øst-vest) og linie U7 (nord-syd). Den nærmeste S-bahn-station er Charlottenburg og der kører linie S5 og S7, hvor man bl.a. kan komme til Haubtbahnhof.

Bil:

Det er muligt at køre rundt i Berlin, men det er ikke altid den hurtigste mulighed.

Parkering kan være problematisk nogen steder i byen, både pga. betalingsparkering og de mange andre biler der også skal være der.

Selve gaden hvor lejligheden ligger i er betalingsparkerings-område i dagtimerne på hverdage + lørdag kl 9-14, men hvis man leder nord for Bismarckstrasse eller vest for Kaiser-Friedrich-Strasse, så skulle det være muligt at finde en gratis parkeringsplads. Men det kan godt tage lidt tid at finde den.

Der er parkeringshus tilknyttet Wilmersdorfer Arcaden, der ligger lige rundt om hjørnet, det koster 8 EU pr. døgn. parkeringshus

Tankstationer findes på Kaiser-Friedrich-Straße både nord og syd for Bismarckstrasse.

Taxi:

Der er mange taxier i Berlin, men også en del der ikke kører helt efter reglerne. Tjek taxiholdepladser og priser. På hjørnet af Bismarckstr. 80 og Wilmersdorfer Str. ligger den nærmeste taxiholdeplads.

Cykel:

Berlin er i forhold til de fleste danske byer ganske flad, så man kan nemt komme rundt på cykel. Der er cykelstier mange steder og de er markeret på vejen med rødt.
Det er muligt at leje bycykler Berlin. Nærmeste afhentningsstation er ved U-bahnstationen Bismarcksstrasse.